Det gode ved nøddekurve er, at når man laver dem selv, så ved man, at der ikke er hvedemel i, hvis man gerne vil have dem glutenfri, for de kan meget nemt laves uden hvedemel.
Lav lidt ekstra, de kan nemt gå i stykker. 6 stk 90 g sukker 10 g smør 1 lille spsk. glukosesirup 25 g mandler Mandlerne hakkes fint. De skal ikke smuttes først. Bland alle ingredienserne og læg 6 runde ”kager” på bagepapir på en bradepande. Bages gyldne ved 180 grader. 1 minut efter du har taget dem ud af ovnen, lægger du dem over et glas så de ”falder ned” og laver en skål. Det er ikke helt nemt. Anrettes med is og bær lige inden de skal spises.
0 Comments
Torsk er jo meget nytårsagtigt, men røget torsk synes jeg er lidt lækrere og en fin variation til røget laks, som er meget brugt året rundt til alt muligt. Røget torsk fås i pakker med skiver ligesom røget og gravad laks.
Til 4 personer 1 pakke røget torsk (ca. 2 skiver pr. person – tjek pakkens størrelse/antal skiver) 1 glas kapers 1 æble 1 bæger laktosefri fraiche (eller alm. hvis I kan tåle det). 1 citron Rugbrødskrymmel (smulret rugbrød, ristet i olie på en pande). Rør en citroncreme af cremefraichen, saft og lidt revet skal af citronen. Tag en spiseske af cremen og lav en mønster på tallerken ved at lægge en klat i yderkanten og træk med skeen en cirkel rundt, så der kommer creme hele vejen rundt i kanten. Læg to skiver torsk i midten af tallerkenen og pynt med fine små æbletern, kapers og rugbrødskrymmel. ca. 30 stk.
125 g dadler ½ dl portvin 150 g Marabou lys chokolade med hakkede nødder 100 g havregryn 1 pose chokoladeknapper/overtræksknapper Kom dadlerne i minihakkeren og blend fint. Kom portvin i og lad dem suge lidt. Kom chokoladen i anden skål og smelt forsigt i mikroovnen, dvs. tag den den når der stadig er nogle klumper tilbage og rør rundt til alt er smeltet. På den måde gør du det forsigtigt. Kom havregrynen i og rør rundt. Kom herefter dadlerne i og ælt massen jævn. Form til kugler og stil på køl indtil de skal spises. Det kan være noget klistret noget at forme dem til kugler, men det hjælper at gøre hænderne våde af og til. Når de er tørret lidt overstrækkes de med mørk chokolade. 20 stk. 1 dl rosiner 4 spsk. rom 100 g smør 3 dl havregryn 3 spsk. kakaopulver ¾ dl sukker 2 tsk vanillesukker Hak rosinerne og hæld rommen over. Lad det stå og trække længe, dvs, gerne natten over. Rør blødt smør og havregryn sammen og kom resten i. Kom til sidst rosinerne i. Trilles til kugler. Stilles på køl indtil de skal spises. Disse julede tranebær småkager både dufter og smager rigtig skønt af jul. ca. 40 stk 125 g sukker 1 æg 100 g brun farin 100 g havregryn 100 g mørk orange chokolade, hakket 70 g tørrede tranebær, hakket 85 g havremel eller andet glutenfrit hvidt mel 1 tsk. bagepulver 2 stk. stødt kanel ½ tsk. kardemomme ½ tsk. allehånde Rør smør, æg og sukker sammen. Kom mel, bagepulver i og krydderier i – rør. Kom havregryn, chokolade og tranebær i. Form til to lange pølser og pak dem stramt ind i husholdningsfilm. Læg i køleskabet og når de er hårde kan du skære ca. 20 fine skiver af hver pølse og lægge på bagepapir på en bageplade. Bages ca. 10 min ved 185 grader. Hold øje undervejs – det kan pludselig gå stærkt. Opbevares i en kagedåse. I stedet for at komme i køleskabet, kan du også fryse dejen. I hvertfald den ene pølse og så bage den anden med det samme. Så kan du hurtigt bage nye friske småkager i en fart. Denne krebehalesuppe er så lækker, at den kan bruges til forret til gæster. Til 6 personer 6 røde peberfrugter Olie til stegning 2 fed hvidløg Lidt finthakket chili, hvis du er til det. Ellers lidt chilipulver 1 rødløg, skåret i både 1 liter kraftig hønsefond (terning + vand) 1 dl laktosefri piskefløde (eller alm. hvis I kan tåle det) Saft og skal af en lime Salt og peber 1 pakke frosne krebsehaler Ordn peberfrugter og skær i mindre stykker. Varm olie i en gryde og svits peberfrugter heri i nogle minutter. Kom hvidløg, chili og rødløg i og svits. Kom fond ved og lad simre i ca. 40 min. Blend suppen og smag til med lime, fløde og salt + peber. Lige før servering kommes krebsehaler i og varmes let. Servér et godt brød til – se min opskrift på "vidunder-brød" i bloggen her. Jeg elsker supper. De er så nemme – det er sådan en slags ”ryd-op-i grøntsagsskuffen”-ret for mig. Når jeg har nogle grøntsager som jeg synes har ligget længe, tænker jeg … nu bliver det en suppedag. Sådan lidt biksemad, bare med grøntsager. Jeg kommer altid en kartoffel i (undtagen i denne). Det tykner suppen på sådan en god måde. Men ellers er der frit spil. Og kom gerne frisk ingefær i. Det giver sådan en god smag. Når jeg køber frisk ingefær, skræller og ordner jeg det alt sammen og bruger det jeg skal bruge. Resten river jeg og fryser ned. Så har jeg altid frisk ingefær ved hånden. Grundsuppe: 1-2 kartofler, skrællet og skåret i humbler 1 løg 1 gulerod 1 liter vand + hvad du ellers har af grøntsager som skal spises op: broccoli, selleri, rosenkål etc. Alt koges mørt, blendes og smages til med salt og peber. En af mine ydlingssupper er denne. Som regel kan jeg ikke huske hvad jeg gør, når jeg laver supper, for jeg bruger bare det jeg har. Men denne blev så god, at jeg skrev ned, hvad jeg brugte. Rødbede/ingefær suppe Til 2 personer 1 pæn stor rødbede 2 spsk. frisk ingefær 1 fed hvidløg 5 rosenkål 1 gulerod 1 lille skvat laktosefri piskefløde salt + peber Skær rødbede og gulerod i mindre stykker. Ordn rosenkål og skær dem over. Kom alt i gryden undtagen fløde. Kog det hele godt mørt i vand. Blend det med stavblenderen, tilsæt fløde og smag til med evt. mere salt og peber. Velbekomme! Den her er også en af de retter jeg laver igen og igen Til 6 personer: 2 svinemørbrad (ca. 500 g pr. stk) Smør/olie til stegning 1 hakket løg 2 dåser flåede tomater ca. 20 stk rigtig gode sorte oliven uden sten 1 dl boullion (grøntsagsterning + vand) 2 fed hvidløg Tørret basilikum, salt + peber Afpuds mørbradene. Svits dem i en stor gryde med salt og peber. Tag op. Hak løg og oliven og kom i gryden. Kom tomater og bouillion ved. Dump kødet i og lad simre i ca. 20 min. til det er stegt. Tag op og skær i tykke skiver. Hold det varmt. Kom hvidløg og basilikum i gryden. Kom kødstykkerne i og varm det hele igennem. Server med letkogt broccoli og fettucine pasta (er du en af dem der holder dig fra hvedepasta, kan du købe en majspasta eller glutenfri pasta). Tip: Har du en flaske rødvin åben, kan du give saucen en skvæt og lad simre med. Den her er folk helt vilde med. Måske fordi her både er sødt og stærkt i en god kobination. Jeg vil anbefale at du bruger lammekød, men oksekød som gullaschkød, kan også bruges. Det er vigtigt, at lammekødet stort set er fri for fedt – det er det, som giver den uldsmag mange mener lammekød har. Lammekød kan du tit få billigt i etniske slagterbutikker. Og hvis du ikke har alle krydderierne kan de som regel også købes samme sted eller hos en etnisk grønthandler. Du må ikke udelade nogen af krydderierne – hver og en har en rolle! Til 4 personer: 1 kg lammebov (uden fedt og ben, rent kød) 1 teske cayennepeber 2 teske sort peber 2 spsk. stødt ingefær 1 spsk. gurkemeje 1½ spsk. stødt kanel 1 spsk. spidskommen 2 hakkede løg 1 stor spsk. flydende honning Olie til at stege i 3 hakkede hvidløg 2 dåser flåede tomater 1 lille dåse tomatpuré 100 g tørrede abrikoser 50 g dadler 50 g rosiner 3 dl lammefond (Oscar pulver + vand) Bland alle de tørre krydderier i en stor røreskål. Tag halvdelen fra og gem i en bøtte. Hvis ikke kødet er i små stykker, så skær det ud. Kom i røreskålen med den del af krydderierne, der er tilbage. Vend godt rundt og stil i køleskabet i ca. 8 timer. Det kan også tåle at stå natten over. Varm olien i en stor gryde. Svits kødet heri (lidt ad gangen) sammen med løg og hvidløg. Kom resten af krydderierne fra bøtten i. Svits. Kom alt det ”våde” i. Kom så abrkoser, rosiner og dadler i. Nu skulle det hele gerne være dækket, ellers tilsæt lidt mere vand/lammefond. Lad simre i ca. 2 timer. Rør af og til undervejs. Servér med ris og letkogt broccoli eller hvad du har lyst til. Denne her kyllingeret er vidunderlig og alle jeg har serveret den for, er bare ellevilde med den. Og ingen kan gætte, hvad det er som smager så skønt i denne ret. Men det er kombinationen af sødt, salt, stærk og surt. Jeg har fået opskriften af en veninde – sådan en tøseaftensmad. Til 4 personer 1 pakke kyllingebrystfilet, ca. 600 g 2-3 spsk revet frisk ingefær ½ dl soja Lidt mindre olie end soja 1 stort revet løg 2 fed hvidløg Lidt chilipulver (ca. 1 teskefuld) 1 spsk paprika 1 stor tsk flydende honning Saft af en halv citron 250 ml laktosefri piskefløde 1 bouillonterning – hønse eller grøntsags Rør ingefær, soja, olie, honning, hvidløg, chilipulver, paprika og citronsaft sammen til en grødagtig masse. Kom mundrette stykker af kylling i og lad stå og marinere i køleskabet i ca. 8 timer (+/-). Varm en gryde op og kom det marinerede kylling i, inkl. alt marianden. Lad det brune lidt og kom fløde og bouillonterning i. Lad det simre mørt i ca. 15 min. Serveres med (blomkåls)-ris og letkogt broccoli. |
ForfatterMette Ekman - kostvejleder og madentusiast ... og så elsker jeg at eksperimentere i køkkenet med nye opskrifter. Arkiver
November 2023
Kategorier
Alle
|