Når man vil starte for sig selv er der rigtig mange ting at sætte dig ind i.
Man brænder for det man gerne vil lave som selvstændig, men uanset om man er dygtig til at være en regnskabschef, en marketingchef, en indkøbschef, en it-chef og rengøringskone ... så hører det bare med.
Jeg har selv taget springet i 2018 og lært det hele på den "hårde" måde. Der var ingen kurser, jeg kunne lære det her på og jeg får gang på gang forespørgsler på, hvordan gør man dit og dat og derfor er det her kom-i-gang-kursus opstået. Jeg synes, jeg har oparbejdet så meget erfaring og gode ideer/tips, som jeg gerne vil dele ud af.
Bemærk, at jeg hverken er uddannet revisor eller uddannet i bank eller Skat.dk men videregiver min erfaring og viden udfra egen erfaring. Jeg har 25 års projektleder erfaring fra marketing og reklamebranchen, som jeg drager stor nytte af i dag. Uden reklame ingen kunder!
Kurset oprettes på foranledning og foregår i min hjemmeklinik i Helsinge.
På kurset vil jeg gennemgå følgende emner:
Hjemmeside. Hvilken udbyder skal jeg vælge og hvem kan sætte den op? Og hvordan udfylder man SEO indstillinger (det, der gør at man kommer op i google søgninger).
Regnskabsprogram. Kan jeg selv lave regnskaber eller skal jeg have en revisor?
Hvordan betaler jeg moms?
Hvordan betaler jeg skat og hvordan regnes det ud og hvad med den udvidede selvangivelse?
Skal jeg have en erhvervskonto og er den dyr?
Skal jeg have en erhvervsforsikring?
Skal jeg have erhvervs mobilepay og hvad koster det?
Hvad hvis jeg bliver syg? Kan man tegne en sygeforsikring?
Skal jeg (fortsat) være i en A-kasse og hvad gør jeg hvis det ikke går?
Hvordan laver jeg reklame og facebook opslag?
Hvordan laver jeg gode billeder med tekst henover til facebook?
Skal jeg have firmatøj og hvordan får man påsyet logo til rimelige penge?
Visitkort og andre flyer og plakater - hvem skal man bestille hos?
Grafisk arbejde - er det dyrt at hyre en grafiker til udarbejdelse af grafiske materialer?
Kurset varer ca. 3 timer afhængig hvordan snakken går (og hvor mange spørgsmål der kommer undervejs). Jeg byder på kaffe, the, frugt og snack undervejs. Det forudsættes, at du er vant til at arbejde på en computer, handle på nettet etc.
Pris og tilmelding: Kurset koster 1500 kr. og du tilmelder dig i første omgang ved at sende en mail til mig på mette.ekman@hotmail.com Herefter finder vi en dag, der passer os. Kurset foregår på dansk. Der gives ikke kursusbevis men du får kursusmateriale på dansk, som indeholder alt det jeg gennemgår. Kurset foregår: Høbjergvej 9, 3200 Helsinge.