Denne her kyllingeret er vidunderlig og alle jeg har serveret den for, er bare ellevilde med den. Og ingen kan gætte, hvad det er som smager så skønt i denne ret. Men det er kombinationen af sødt, salt, stærk og surt. Jeg har fået opskriften af en veninde – sådan en tøseaftensmad. Til 4 personer 1 pakke kyllingebrystfilet, ca. 600 g 2-3 spsk revet frisk ingefær ½ dl soja Lidt mindre olie end soja 1 stort revet løg 2 fed hvidløg Lidt chilipulver (ca. 1 teskefuld) 1 spsk paprika 1 stor tsk flydende honning Saft af en halv citron 250 ml laktosefri piskefløde 1 bouillonterning – hønse eller grøntsags Rør ingefær, soja, olie, honning, hvidløg, chilipulver, paprika og citronsaft sammen til en grødagtig masse. Kom mundrette stykker af kylling i og lad stå og marinere i køleskabet i ca. 8 timer (+/-). Varm en gryde op og kom det marinerede kylling i, inkl. alt marianden. Lad det brune lidt og kom fløde og bouillonterning i. Lad det simre mørt i ca. 15 min. Serveres med (blomkåls)-ris og letkogt broccoli.
0 Comments
Leave a Reply. |
ForfatterMette Ekman - kostvejleder og madentusiast ... og så elsker jeg at eksperimentere i køkkenet med nye opskrifter. Arkiver
November 2023
Kategorier
Alle
|