Æbleklatkager - veganske, glutenfri og laktosefri ... mums!
Hæld havregryn i en lille røreskål. Kom havremælk over så de "svømmer" lidt. Lad stå og trække/suge i ca. 10 min. Kom herefter et æble i, skåret i små i tern. Samt 1 tsk. vanillesukker. Blend herfter det hele med en stavblender og lad stå igen i ca. 3-4 min. inden du steger dem gyldenbrune på panden i olie.
0 Comments
Jeg har forsøgt at lave flere typer glutenfri pizzaer med glutenfri mel, men hver gang er bunden ikke blevet helt rigtig. Så denne gang undlod jeg den helt og fik en fantastisk lækker pizza. De tynde skiver af kartofler udgør simpelthen bunden og den hænger fint sammen, men skal spises med kniv og gaffel. Til 2 personer: Det skal du bruge: Ca. 8 kartofler afhængig af størrelse 1 pakke (100 g/8 skiver) lufttørret skinke (fx. Serranoskinke) 1 ps mozzarellaost 1/2 glas tomatpesto Drys af oregano Snit kartoflerne i ultratynde skiver på "skivesiden" af rivejernet. Fordel på en bradepande - de må gerne ligge lidt over hinanden. Fordel tomatpestoen over kartoflerne. Kom skinken på - jeg lagde dem i to rækker med 4 skiver pr. række. Drys til sidst ost og oregano over og bag til den er lækker og gylden. Server en lækker kålsalat til (du kan finde inspiration her på bloggen under salater). Velbekomme! Skøn æblekage, hvor der både er æbler i dejen og ovenpå - heraf navnet. Og så er den uden mel, mælk, smør og sukker. 1 dl mandler 2 dl havregryn 3+1 æbler 1 moden banan 3 æg Vaniljepulver 1 tsk bagepulver Kanel Kom mandler og havregryn i en foodprocesser og blend til groft mel. Ordn de tre æbler og kom alt i maskinen, undtagen det 4. æble. Blend til en kagedej og kom i en smurt form. Skær det 4. æble i tynde både og læg ovenpå, Drys med kanel og bag ved 200 grader i ca. 30 min. Helt utrolig lækker kage, lidt fugtig og dejlig. Og så er den uden mel, smør og sukker. Den er svær at skære ud, hvis den ikke er helt kold. Server på en tallerken fx. med cremefraiche. 1 dl mandler 2 dl havregryn 3 æg 3 æbler 1 moden banan 1tsk vaniljepulver 1 tsk bagepulver 1 pose dybfrosne hindbær Kom mandler og havregryn i en foodprocessor og kør til det er blevet til groft mel. Skær æblerne i grove både og kom resten i og blend igen til en ensartet kagedej. Hæld i en smurt form, fordel hindbær over og bag i ovnen i ca. 30 min. ved 200 grader. Tjek dejen er bagt færdig inden du tager den ud. Har du nogle kogte kartofler til overs fra middagen? Så har du hurtigt denne lækre kage. Smager dejligt mandel/mazarin agtigt og med et strejf af citron. Kom gerne en klat cremefraiche ved. Ca. 12 stykker. 200 g kogte kartofler 150 g mandelmel eller havremel 150 g sukker 75 g smør 3 æg 1 tsk bagepulver 1/2 tsk mandelessens Lidt reven citronskal (vigtig for den friske smag)! Pisk smør, sukker og æg sammen. Riv kartofler og kom i. Pisk. Kom resten i og pisk igen. Kom i en lille kageform (ca 22-24 cm) og bag ca. 30-35 min ved 180 grader. Det her er sådan en god "skrivebords morgenhapser" eller morgenmad-to-go. Skal det være et mættende måltid, så spis et hårdkogt æg til, som du kan have i den anden hånd (pil det hjemmefra). Ca 7 stk: 1 moden banan 60 g æblemos 1 æg 1½ spsk sirup ½ spsk rapsolie 75 g havremel Lille drys vaniljesukker Et nip salt Mos bananerne og kom æblemos i. Kom resten i og rør sammen. Bages i ca. 20 min ved 175 grader. Det skal du bruge: Ca. 16 stk. 3 modne bananer 3 æg 100 g havremel 1 spsk rapsolie 1tsk bagepulver ½ tsk natron ½ dl sukker Mandelessens, bare nogle dråber Hindbær, både friske og frost kan bruges. Og har du blåbær kan de også bruges. Mos bananerne med en gaffel og rør alt godt sammen med en ske, undtagen bærrene. Kom i muffinsforme og drys hindbær i dejen. Bages i ca. 15 min. ved 180 grader varmluft. PS: Kan du tåle gluten, kan du bruge almindeligt mel i stedet for havremel. Denne her æbletærte har jeg nok lavet med jævne mellemrum i 25 år. Der er bare nogen opskrifter som fungerer og man laver igen og igen. Den er bare så enkelt og man skal kun bruge en røreskål og en spiseske, dvs. ingen el-pisker. Og kan du tåle hvedemel så brug det i stedet for havremel. 75 g smør 3 æg 2 dl sukker 2½ dl havremel 1 tsk bagepulver Æblebåde eller rabarberstykker Smelt smørret. Kom sukker i og rør med en ske. Kom æg i og rør igen. Kom mel og bagepulver i og rør igen. Hæld ud i en tærte- eller bageform med bagepapir på. Tryk æblestykker eller rabarberstykker lidt ned i dejen. Bruger du æbler så drys godt med kanel på inden du kommer i ovnen. Bages 25-30 min ved 180 grader varmluft. Server cremefraiche rørt op med vaniljesukker til. Og kaffe, ikke at forglemme .... !!!!! Den her banankage er ikke bare lækker. Den er lækker-lækker. Men hold den på køl for den smager bedst kold. 3 æg 2 dl sukker 2 tsk vaniljesukker 125 g havremel 1 tsk bagepulver 100 g smeltet smør 2 modne bananer 100 g hakket mørk chokolade En del skiver mørk pålægschokolade Pisk æg, smør og sukker. Kom mosede bananer i og pisk igen. Kom resten i undtagen pålægschokoladen. Bages ved 175 grader i ca. 40 min. Lige når du har taget kagen ud af ovnen, så læg skiver at pålægschokolade på. Efter et minut er det smeltet og du kan smøre det ud med en smørekniv. Køl af og sæt i køleskab, når den er kold nok. Af denne portion får du ca. 15 lækre pandekager. 250 g havremel 3 æg 2 spsk rapsolie 2 spsk sukker 1 spsk vaniljesukker 1 tsk kardemomme Lidt salt 5 dl (laktosefri) mælk Pisk halvdelen af melet, æg, olie, sukker, vanilje, kardemomme og salt sammen. Tilsæt mælken under omrøring og pisk det sidste mel i. Lad dejen hvile i ca. 30 min. og bag herefter de lækreste pandekager - mums :-) Og husk den gode hjemmelavede marmelade (se andetsteds her på bloggen). |
ForfatterMette Ekman - kostvejleder og madentusiast ... og så elsker jeg at eksperimentere i køkkenet med nye opskrifter. Arkiver
November 2023
Kategorier
Alle
|