![]() Sunde og mættende vegetardeller som er gode til både pålæg og aftensmad. Knap 1 dl røde linser (rå) 2 mellemstore kogte kartofler 1 lille revet løg 1 æg 3/4 dl havregryn Salt og peber Karry Gurkemeje Kog linserne møre i ca. 20 min. Afkøl. Riv løg og kartofler. Bland det hele til en fars og steg for svag varme på en pande. Jeg har brugt karry og gurkemeje, men du kan udskifte til andre krydderier.
0 Comments
![]() De her færdige wraps med rødbede fandt jeg i Netto og de skulle selvfølgelig afprøves. Og jeg kan virkelig anbefale dem. De er lavet af 90% grøntsager, heraf 43% rødbeder og smager rigtig godt. Jeg fyldte dem med en slags kødsauce lavet på vegatar-hakketkød og drysset med revet ost. Hertil en af mine lækre salater medkål. Et måltid der mætter dejligt. ![]() Dejlig vegetartærte som tilmed er glutenfri fordi bunden er lavet af ris. Til 2 personer. Det skal du bruge: Tærtebund: 1,25 dl rå brune ris 1 æg salt og peber 1 tsk. karry Fyld: ca. 3 tomater alt efter størrelse ca. 10 sorte oliven uden sten 2 æg 1 dl havremælk salt og peber 1/4 tsk. stødt gurkemeje 1 tsk. tørret timian 1 tsk. tørret basilikum Fetaost eller anden revet ost til topping Kog risene (det er en fordel af koge ekstra så du har til en anden gang eller en rest fra dagen før, så er retten nemlig hurtig og nem). Bland kogte ris, æg og krydderier sammen og fordel/tryk ud i en smurt tærteform. Rør æggemassen sammen til fyldet og læg tomat- og olivenskiver ovenpå og kom ost på til sidst. Bages i ovnen til den er gylden og æggemassen stivnet. ![]() Dejlige "frikadeller" lavet af en pastiknak fars. Gode til aftensmaden, men også super til madpakken. Til 2 personer. Det skal du bruge: 1 stor eller to mindre pastinakker 1 dl solsikkekerner 2 æg 3/4 dl havregryn ca. 6 -8 champignon salt og peber 1/2 spsk. karry Rist solsikkekernerne på en tør pande nogle få minutter. Skræl pastinakken og skær i mindre stykker og kom i en foodprocesser og blend til fint smulder. Rens champignonerne. Kom æg, solsikkekerner, champignon, havregryn og krydderier i pastinakken-smuldret og kør igen til du får en fin ensartet fars. Steg ved svag varme på en pande ca. 10 min. på hver side. Velbekomme! ![]() Til 2 personer. Det skal du bruge: 1 stor eller to mindre pastinakker 1 dl solsikkekerner 1 æg ca. 6 -8 champignon 2 røde peberfrugter salt og peber 1 spsk. karry Rist solsikkekernerne på en tør pande nogle få minutter. Skræl pastinakken og skær i mindre stykker og kom i en foodprocesser og blend til fint smulder. Rens champignonerne. Kom æg, solsikkekerner, champignon og krydderier i pastinakken smuldret og kør igen til du får en fin ensartet fars. Skær peberfrugterne over på midten på den lange led, fjern kernestokken i midten og fyld farsen i. Bag i oven ved 200 grader i ca. 40 min. Du kan evt. bage kartofler og rodfrugter med. Server evt. med en yoghurtdressing med krydderurter. Velbekomme! ![]() Rigtig gode vegetar bøffer. Og de er lige så gode som pålæg på rugbrød. 2 store rå kartofler 1 stor rødbede (kartoffel og rødbede skal cirka have samme mængde) 2 æg 1 dl havregryn salt og peber 1 spsk. tacopulver/spicemix - fx Burito Riv de rå rødbeder og kartofler og bland alt i en røreskål med en ske. Steg på en pande ved svag varme i ca. 8 min. på hver side. ![]() De her er supergode både som aftensmad, men også som pålæg og en snack i løbet af dagen. Serverer du dem til aftensmad, så lav en lækker salat med fx kidneybønner i. Ca. 10 stk: 2 store rå kartofler 2 gulerødder 2 æg 1 dl havregryn salt og peber 1 spsk. tacopulver/spicemix fx til Burrito Skræl kartoflerne og evt. også gulerødder hvis skrællen ikke er fin og pæn. Riv det hele på den grove side af rivejernet. Kom i en skål og slå æggene ud heri. Kom havregryn og krydderierne i og rør godt rundt. Steg ved middelvarme på en pande i ca. 8 min. på hver side. ![]() . Har du lyst til en sundere udgave af pizza? Denne er lavet med en blomkålbund. Måske lyder det mærkeligt, men det fungerer rigtig godt og mætter meget. Denne portion er til to meget sultne personer 1 lille blomkålshoved 80 g mandler, kværnede 3 æg salt og peber 1 spsk. tørret oregano Kværn mandlerne til groft mel. Del blomkål i små buketter og kom i foodprocessoren. Kør til de er smuldret som ris. Mål ca. 6 dl af og bland med mandelmel, æg og krydderier. Vend ud på en bageplade med bagepapir på og form en pizzabund (brug en ske). Bag gylden 25-30 min. ved 200 grader. Imens gør du dit yndlingsfyld klar og den bages yderligere 5-10 min. på fyldet på. Velbekomme :-) |
ForfatterMette Ekman - kostvejleder og madentusiast ... og så elsker jeg at eksperimentere i køkkenet med nye opskrifter. Arkiver
Februar 2021
Kategorier
Alle
|