Jeg elsker supper. De er så nemme – det er sådan en slags ”ryd-op-i grøntsagsskuffen”-ret for mig. Når jeg har nogle grøntsager som jeg synes har ligget længe, tænker jeg … nu bliver det en suppedag. Sådan lidt biksemad, bare med grøntsager. Jeg kommer altid en kartoffel i (undtagen i denne). Det tykner suppen på sådan en god måde. Men ellers er der frit spil. Og kom gerne frisk ingefær i. Det giver sådan en god smag. Når jeg køber frisk ingefær, skræller og ordner jeg det alt sammen og bruger det jeg skal bruge. Resten river jeg og fryser ned. Så har jeg altid frisk ingefær ved hånden. Grundsuppe: 1-2 kartofler, skrællet og skåret i humbler 1 løg 1 gulerod 1 liter vand + hvad du ellers har af grøntsager som skal spises op: broccoli, selleri, rosenkål etc. Alt koges mørt, blendes og smages til med salt og peber. En af mine ydlingssupper er denne. Som regel kan jeg ikke huske hvad jeg gør, når jeg laver supper, for jeg bruger bare det jeg har. Men denne blev så god, at jeg skrev ned, hvad jeg brugte. Rødbede/ingefær suppe Til 2 personer 1 pæn stor rødbede 2 spsk. frisk ingefær 1 fed hvidløg 5 rosenkål 1 gulerod 1 lille skvat laktosefri piskefløde salt + peber Skær rødbede og gulerod i mindre stykker. Ordn rosenkål og skær dem over. Kom alt i gryden undtagen fløde. Kog det hele godt mørt i vand. Blend det med stavblenderen, tilsæt fløde og smag til med evt. mere salt og peber. Velbekomme!
0 Comments
Leave a Reply. |
ForfatterMette Ekman - kostvejleder og madentusiast ... og så elsker jeg at eksperimentere i køkkenet med nye opskrifter. Arkiver
November 2023
Kategorier
Alle
|