Torsk er jo meget nytårsagtigt, men røget torsk synes jeg er lidt lækrere og en fin variation til røget laks, som er meget brugt året rundt til alt muligt. Røget torsk fås i pakker med skiver ligesom røget og gravad laks.
Til 4 personer 1 pakke røget torsk (ca. 2 skiver pr. person – tjek pakkens størrelse/antal skiver) 1 glas kapers 1 æble 1 bæger laktosefri fraiche (eller alm. hvis I kan tåle det). 1 citron Rugbrødskrymmel (smulret rugbrød, ristet i olie på en pande). Rør en citroncreme af cremefraichen, saft og lidt revet skal af citronen. Tag en spiseske af cremen og lav en mønster på tallerken ved at lægge en klat i yderkanten og træk med skeen en cirkel rundt, så der kommer creme hele vejen rundt i kanten. Læg to skiver torsk i midten af tallerkenen og pynt med fine små æbletern, kapers og rugbrødskrymmel.
0 Comments
Leave a Reply. |
ForfatterMette Ekman - kostvejleder og madentusiast ... og så elsker jeg at eksperimentere i køkkenet med nye opskrifter. Arkiver
November 2023
Kategorier
Alle
|